De mest gængse sygdomme i palmer, udplantning, vandig og gødskning, samt vinterbeskyttelse og beskæring
Skrevet af Jan Dam
Palmer har været forsøgt udplantet i Danmark, i efterhånden en hel del år, dette med skiftende succes afhængigt af en lang række faktorer. Til brug for haveejere, gartnere, palme-nørder, planteskoler og andre med interesse i emnet, vil jeg forsøge at begå et lille sammenskriv, der beskriver hvordan vi – ingen garanti for succes – giver os selv en større chance for, at få palmen til at trives og overleve i vores have.
Generelt om Palmer
Der findes mange former for palmer, men kun et fåtal af disse er relativt, om ikke fuldstændigt egnede, til vores klima. Mange palmer kan tåle frost, i et eller andet omfang, men kulde er ikke den eneste faktor vi kæmper med her i landet. Antallet af soltimer, dagens længde og ikke mindst nedbør, er også faktorer vi er nødt til at tænke med ind, når vi går i planer om at anskaffe os en ny palme til haven.
Palmer findes med 4, forskellige former for blade. Grunden til at jeg nævner dette er, at man som altovervejende hovedregel roligt kan gå ud fra, at det kun er palmer med en at disse bladtyper, den såkaldt “palmate”, der har en realistisk chance for at overleve i Danmark på friland. Således kan man roligt se bort fra palmer med anden bladtype, når man står i planteskolen eller byggevaremarkedet, eller supermarkedet – og overvejer om den palme man ser på kan klare sig i baghaven. Jeg beskriver kort bladtyperne lidt længere nede i teksten.
Palmer sælges efterhånden ret så mange steder, specielt i månederne fra slut April og frem til omtrent Juni. Bortset fra planteskoler findes de i supermarkeder, byggevaremarkeder, på loppemarkeder, osv. De fleste, der sælger palmer på steder som beskrevet ovenfor – planteskoler undtaget – ved som udgangspunkt ikke så frygteligt meget om det de sælger. Det er derfor let at blive misinformeret, og man bør sætte sig grundigt ind i hvad en palme er for en størrelse, før man kaster sig ombord i det projekt som det er, at have en i haven. Derved kan man spare sig selv mange bekymringer og omkostninger senere.
Palmer kan have vifteformede blade. Disse kaldes “palmate” blade, og de er lette at genkende da alle bladene kommer ud i en vifteform, for enden af blad stænglen - kaldet “petiolen”. Det er indenfor denne gruppe af palmer, vi finder de typer der er bedst rustet til at modstå det danske klima. De bedst egnede palmer til danske forhold, indenfor denne gruppe, er typisk hørpalmer af typen Trachycarpus Fortunei eller Trachycarpus Wagnerianus. Der er mange, andre typer af Trachycarpus palmer, der også vil kunne klare sig på friland i Danmark, men de er som hovedregel sværere at få fat i.
Palmer kan også have blade, der er udformet som en fugls fjer. Disse kaldes “pinnate” blade, og i modsætning til palmer med palmate blade, kommer bladene ud langs hele blad stænglens længde, parvis og overfor hinanden, og der er kun få centimeter stængel (petiole), uden blade. Indenfor denne type palmer er det kun ganske få, der eventuelt vil kunne klare sig på friland i Danmark. Den bedst egnede vil nok være den Chilenske vinpalme, Juabea Chilsensis – men vi taler bestemt ikke om en “begynder” palme, og hertil kommer at vinpalmer er relativt svære at få fat i, ligesom de er rimeligt kostbare i indkøb.
Slutteligt findes der palmer, hvor bladene minder om halen på en ræv, eller halen på en fisk. Der er ingen grund til at nære interesse for disse palmer, for så vidt angår udplantning på friland. Som hovedregel dør den slags palmer, hvis man så meget som kommer til at sige ordet “frost” i nærheden af dem.
De fleste palmer, der dyrkes med succes i danske haver, er af typen Trachycarpus. Derfor vil jeg også primært skrive om denne palme, i det følgende.
Det er populært iblandt palmeejere, planteskoler og andre sælgere af palmer, at påstå at Trachycarpus Fortunei og Wagnerianus er hårdfør til ca. Minus 17. Nogen gange hører man også minus 14-15, eller minus 18 – men den slags oplysninger skal man tage med skepsis. Først og fremmest er der, for så vidt angår den slags temperaturer, tale om fuldt udviklede og voksne eksemplarer – og det er bestemt ikke hvad der sælges rundt omkring i landet. Dernæst er det faktisk sådan, at forskellige dele af palmen har individuelle kulde hårdførheds grænser. Bladene på en Trachycarpus kan således godt tåle minus 17, men stænglerne (petiolerne) kan tåle mindre. Stammen og rodnettet har en helt tredje kuldetolerance, der for røddernes vedkommende er væsentligt lavere, omtrent minus 6, og endeligt er der knopperne indeni palmens hjerte, der skyder de nye blade. De kan faktisk ikke tåle meget mere end minus 3. Der findes diagrammer, der beskriver kuldetolerancen for alle enkeltdele i en palme.
Udplantning af Palmer
Palmer kan lide at stå i veldrænet jord. De elsker vand, men hader at stå med rødderne i vand – og i særdeleshed om efteråret og vinteren hvor vi har meget nedbør, kan det være af vital betydning for palmen, at den står veldrænet. Dette vender vi tilbage til, i afsnittet om identifikation af sygdomme. Der vil være folk, der fortæller at deres palmer står solidt plantet i lidt topjord ovenpå moræneler, i almindelig lerholdig havejord eller lignende – og det går fantastisk!
Det kan også godt gå, men er bestemt ikke ideelt for palmen – og kommer der rigtigt meget nedbør over en længere periode - så kan det af forskellige årsager koste palmen livet.
Når vi køber en palme, så kommer den typisk i en stor plastpotte eller balje. Den højde palmen har i potten, i forhold til jorden i potten, skal den også have i forhold til jorden i haven når den plantes ud. Det vil sige, når du tager palmen og dens jordklump ud af potten, så skal jordklumpen flugte med overkanten af det hul, du har gravet. Jordklumpen bør ikke “stikke” nogle centimeter op af hullet, selvom dette er bedre end hvis jordklumpen, og dermed palmens stamme, ligger for lavt i det hul du har gravet. Stammen må ikke komme dybere ned i jorden, end den allerede er i jordklumpen. Hvis du graver den f.eks. 5 centimeter dybere ned, så risikerer du at der går råd i palmens stamme.
Det hul du graver, må du imidlertid godt grave rigtigt stort og omfangsrigt. Det må gerne være mange gange større end potten, palmen står i. Når hullet er stort og dybt nok, sætter du potten ned i det, og kontrollerer at pottens/jorden i pottens overkant, flugter med overkanten af hullet. Du burde nu gerne have en potte, der står midt i et stort hul, med masser af plads til alle sider. Herfra, lad bare potten stå i hullet, graver du en dyb rende rundt om potten! Renden må gerne være måske 20 centimeter dyb, og gå rundt omkring hele potten. Du burde nu have et hul, hvor potten med palmen står i midten, og flugter fint med terrænet, men rundt omkring den, i bunden af hullet, er der gravet en dyb “grøft” eller “rende”. Denne rende eller grøft, fylder du op med små granitskærver eller perlesten – og du risikerer sagtens at der går 100 kilo skærver til. Nu har du et drænsystem under palmen, der til enhver tid kan optage adskillige liter vand. Resten af hullet, omkring palmen, fylder du op med god muldjord iblandet grus og skærver. Du skal beregne omtrent 2 dele jord til 1 del grus og skærver. Således kommer jorden omkring den jordklump palmen kommer i, også til at dræne ganske fornuftigt.
Dræn har i sagens natur med palmens rødder at gøre. Palmer har ikke rødder, som så mange, andre træer. Palmer har i tusindvis af fibrøse rødder, der bliver omtrent 60 - 80 centimeter lange. De hænger nærmest som et “skæg”, under palmen – og forankrer den i virkeligheden ikke særligt godt i jorden. En palmes rod opnår en vis tykkelse og længde, tykkelsen har den fra starten af, og længden er på plads indenfor få måneder. Andre træers rødder kan gå vældigt dybt, og med alderen bliver de hele tiden længere og kraftigere. Det gør palmens rødder ikke. De vokser i den fulde tykkelse fra starten af, og når hurtigt deres maksimale længde. Palmers rødder har en begrænset holdbarhed, de dør relativt hurtigt og erstattes af nye rødder. Hvis man tænker på, at palmers rødder således er begrænset til et forholdsmæssigt lille område, og ikke stikker alt for dybt, så forstår man måske bedre at frost, sygdomme, adgangen til næring og vand, og andre omstændigheder bliver ganske betydelige faktorer. Palmer sender ikke som det naturligste i Verden, deres rødder ned i grundvand, eller derhen hvor jorden måske er lidt mere næringsrig - de er begrænset til et mindre område. Hvis de står i ler, herunder også moræneler, og det er en varm og tør sommer - så “hærder” den samme ler af, fuldstændigt som beton i varmen. Den lukker sig i en hård skal omkring palmens rødder og vupti, palmen kan hverken få vand eller næring - da rødderne er kapslet inde! Dette kan tage livet af en palme, eller svække den gevaldigt. Om vinteren er problemet omvendt. Ler bliver blødt op af den kraftige nedbør, og vandet dræner dårligt væk. Palmens rødder kommer til at stå i en opblødt, mudret masse af ler og jord, og det kan rødderne heller ikke tåle - de begynder slet og ret at rådne.
Derfor er første manøvre man skal foretage sig, for at have en realistisk chance for at få held med sig, med den nyindkøbte palme, at plante den korrekt. Det her med at grave et hul der omtrent passer med størrelsen på potten, og så smide palmen ned i hullet – den går ikke. Man kan være heldig, at ens havejord dræner rimeligt og palmen klarer den, men chancen for det modsatte er bestemt også til stede – derfor bør man altid gøre sit forarbejde ordentligt.
Palmer plantes bedst ud i perioden fra April til Juni – men kan plantes frem til starten af August. Dette skyldes, at de skal have et fornuftigt tidsrum til rodsætningen før efterår og vinters komme.
Trachycarpus palmer kan godt stå i fuld sol, men det er ikke den bedste ide. I naturen vokser de faktisk ofte som underskov, til højere træer. Din Trachycarpus vil således bestemt ikke have et problem med at blive plantet i halv-skygge.
Gødskning og Vanding af Palmer
Palmer er tørstige og grådige planter! De vil gerne have adgang til næring, men vel og mærke næring der indeholder de rigtige næringsstoffer, i det rigtige forhold. De vil også gerne stå fugtigt, men som nævnt ovenfor aldrig med rødderne i direkte vand. Som udgangspunkt gødes en palme 3 gange på en sæson, med hvad vi kan kalde “hovedgødning”. Der gødes i April, Juni og August – for alle tre måneders vedkommende først på måneden. Der bør gødes med en langsomt opløselig, coated special gødning. Den slags gødninger koster ikke så frygteligt meget, og kan købes via internettet i de større specialbutikker for palmer, i f.eks. Tyskland og Holland.
Når man skal dosere gødning på jorden omkring palmen, så kigger man op og ser hvor stor palmens krone er. Man forestiller sig derpå en cirkel på jorden, rundt omkring stammen, på samme størrelse som palmens krone. Det er indenfor denne cirkel man skal gøde. Er kronen på godt 3 – 4 meter i diameter, og man således har et område på måske 9 – 10 kvadratmeter jord, der skal gødes, så andrager gødningsmængden godt 800 gram gødning, per gødskning - dvs. 2400 gram på en sæson. Ud fra denne betragtning, er det rimeligt let at forholdsberegne gødningsmængden til både større, og mindre palmer.
I September og Oktober gødes der ikke mere med hovedgødningen, men en månedlig gødning med Magnesium og Potasium – begge er såkaldte “mikrogødninger” - der vil styrke palmens cellestruktur før vinteren, og således gøre den mere hårdfør i forhold til den kulde, der kommer.
Der findes et produkt på markedet, der kaldes “Palmbooster”. Dette produkt købes ligesom specialgødningerne i de større salgssteder for palmer. Produktet øger palmens produktion af rødder, og kan med nyplantede palmer med fordel gives sammen med stort set hver eneste vanding. En palme bruger omtrent 3 år på at opnå optimal rodsætning. I disse tre år vil der naturligvis ske en tilvækst af såvel stamme som bladmasse, men først efter tre år begynder det at gå rigtigt stærkt med palmens vækst. Denne periode kan man gøre kortere, ved hjælp af Palmbooster.
Palmen skal stå i fugtig jord, jorden må ikke tørre ud. Fugtmålere er noget man kan købe for små penge, på de fleste planteskoler. Køb en, og når jorden er tør måske 5 – 10 centimeter ned, så bør du vande din palme. Typisk skal palmerne vandes en gang om ugen, også selvom de står plantet ud, i en varm og tør sommer. Det er ikke unormalt at vande 50 til 100 liter vand på en palme af en vis størrelse, ugentligt eller hver anden uge, i sommersæsonen - men brug fugtmåleren som indikator for hvornår der skal vandes.
Dræn er vigtigt, som det blev beskrevet ovenfor – og som det også fremgik er en af årsagerne til at dræn er vigtigt, at det samme dræn giver palmen mulighed for at optage de næringsstoffer, den simpelthen SKAL have. Så, hvis dræn var første forudsætning for at have succes med palmer i haven, så er korrekt gødskning den næste forudsætning.
Beskæring af Palmer
Palmer bør beskæres så kronen ligner en parably. De nederste og ældste, vandrette petioler, bør bevares - også selvom de ikke er særligt kønne. Det bedste man kan gøre er faktisk, ikke at beskære palmen overhovedet, men slet og ret lade de visne petioler hænge ned langs stammen. Dette er det imidlertid de færreste der gør, da det ser alt andet en kønt ud med de visne blade, dinglende ned langs stammen. Beskæring er okay, så længe man ikke beskærer for meget.
I udlandet ser man tit palmen beskåret således, at alle petiolerne peger opad, nærmest i en “V-form”. Dette kaldes populært for et “Hurricane Chop”, og det er i princippet en håbløst stupid måde at beskære palmen på. Det samme ses tit på planteskoler, også her i landet, i og med at planteskolernes leverandører sender palmerne beskåret på denne måde. Grunden til man beskærer palmer med et Hurricane Chop er, at de uskønne blade og petioler således ikke skæmmer plantens udseende, og så er den lettere at sælge.
Problemet er imidlertid at relatere til afsnittet om gødskning.
Palmer har brug for et afstemt optag af diverse elementer af mikrogødning. Betydningen af dette vil vi komme til at se, i denne teksts afsnit om sygdomme i palmer. Grundstoffet Bor, eksempelvis, er vigtigt for en palme. Palmens blade indeholder dens Bor reserver – de fungerer simpelthen som et lager. En palme, afhængigt af dens størrelse og alder, SKAL have et bestemt antal petioler/blade. For hvert blad der fjernes, skal den nå at sætte et nyt af i vækstsæsonen. Når palmen, alt i skønhedens navn, får sig et Hurricane Chop, hvor alle de nederste petioler og blade ryger fordi de er blevet mere eller mindre brune og uskønne, så ryger en stor del af palmens Bor reserver ved samme lejlighed. Palmen er nu tvunget ud i, at skulle sætte ligeså mange nye blade af, som den har mistet. Den slags stresser i sagens natur en plante ganske alvorligt!
Så beskær med omtanke. Det kan godt være, at palmens udseende lader lidt tilbage når de nederste blade har fået brune spidser og ser tjavsede ud, men lad være med at skære dem af før de er stort set fuldstændigt visne.
Dræn var vigtigt for blandt andet optagelsen af gødning, gødning er vigtigt for palmens helbred – og nu har vi så fundet ud af, at elementer af gødning lagres/gemmes i palmens blade – derfor er korrekt beskæring den tredje, vigtige faktor for palmens overlevelse og vores succes med at have den i danske haver.
Vinterbeskyttelse af Palmer
Der er altid de, der kan fortælle at deres palmer står ude hele året - også om vinteren – uden nogen form for beskyttelse. Fred være med det, men et er givet – det er ikke optimalt at undlade at beskytte palmerne i de hårdeste vintre. Når vi går en tur i den danske natur, så er der en bemærkelsesværdig mangel på vilde palmer....., det skyldes med fare for at blive sarkastisk at vi ikke ligefrem har det ideelle klima. Med klimaforandringerne rykker grænserne for hvor i Verden, hvilke planter kan trives, sig også. Netop i disse år, har man fundet de første, 6 vilde kolonier af Trachycarpus palmer i Østrig, stort set alle enten i Wien eller området omkring Wien. Det viser, at Trachycarpus palmen rejser nordpå. Klimaet omkring Wien er nu således, at palmerne finder det passende. Men Wien er ikke Danmark, og vores klima er fortsat ikke af en sådanne beskaffenhed, at palmer “frivilligt” vælger at slå sig ned i vores natur.
Som jeg beskrev i starten af teksten, så har forskellige dele af palmen, forskellig kuldetolerance.
Som det også blev beskrevet, så stikker palmens rødder ikke særligt dybt. Palmens hjerteskud kan ikke tåle frygteligt meget kulde, og i det hele taget må palmen beskyttes, når vinteren bliver hård.
Når en palme skal beskyttes, så er det rodnet og hjerteskud der er allermest vigtigt!
Omkring palmens stamme, på jorden, lægges et tykt, tykt lag halm – endeligt ikke hø - da der ikke er nogen form for isolerende effekt i hø. Man kan også lægge et tykt lag granris omkring palmens stamme på jorden. Personligt lægger jeg tit 50 cm. Halm, som jeg derpå dækker med talrige granris for at holde halmen tør.
Palmens stamme, at regne fra toppen og omtrent 50 – 60 centimeter ned, pakkes derpå ind i en tyk “pølse” af flis, dvs. Det hvide, isolerende kunststofmateriale man kan købe i ruller på enhver planteskole. Jeg ruller flisen sammen i en “pølse”, som jeg derpå vikler flere gange omkring stammen i overlappende lag. Jeg vikler også flisen op, rundt omkring og ind imellem petiolerne, så jeg på den måde beskytter hjerteskuddet fra toppen af. Derpå binder jeg palmens blade op i et tykt, samlet bundt. Med store palmer er man nødt til at binde 3 petioler sammen ad gangen, indtil man har en hel gruppe af disse “3 sammenbundne petioler”, for derpå at binde 2 “3 gruppe petioler” sammen så de bliver “6 petioler pr. Gruppe", og derpå to “6 gruppe petioler” sammen, osv. Jeg håber det giver mening, men erfaring har vist at det ikke er muligt at binde alle petiolerne sammen på en gang, man kan slet og ret ikke styre petiolerne.
Indpakningen af stammens øverste 50 – 60 centimeter, burde beskytte hjerteskuddet.
Vi har nu en palme, hvor jorden omkring rodnettet er dækket af med halm og granris, hjerteskuds delen af stammen er viklet om med talrige lag flis, og petiolerne er bundet op.
Derpå pakkes hele palmen, også petiolerne, ind i flere lag flis, der rulles omkring hele palmen. I de store specialbutikker for palmer kan man få noget mere professionelt indpakningsudstyr, der har karakter af en form for kraftigt, foret og vandafvisende “overtøj” der vikles omkring palmen, og lukkes med velcro og snøreluk. Det er yderst effektivt, og koster ikke alverden. Det er den slags “overtøj” jeg selv bruger yderst på mine palmer – men jeg bruger stadig flis om hjerteskuddet, og halm samt granris om rødderne.
Hos os beskytter vi typisk palmerne når nattemperaturerne nærmer sig minus 5 til minus 6, og der kommer risiko for dagsfrost, døgnfrost. En enkelt nat eller to hvor det bliver minus 5 til 6 grader – men det stadig er plusgrader om dagen – som vi så tit ser det i November eller December, giver ikke anledning til at pakke palmer ind.
Typisk, som vintrene er lige nu, pakkes palmerne ind allersidst i December, først i Januar – og ud igen omtrent i midten af Marts. Det er vigtigt at pakke palmerne ind når de er tørre, lad være med at gå ud lige efter en masse nedbør, og pakke dine palmer ind. Jo mindre vand de får med ind, jo mindre risiko for råd.
Kulde stresser palmer, det kan godt være at en palme er angivet til den ene eller anden form for kuldetolerance – men det betyder ikke at den kan lide det! Vi kan også gå ud i haven, i undertøj i minus 15, i ganske få minutter - så vil vi gerne ind igen. Det er ikke anderledes for palmen, den kan tåle kulde – ofte kun i et relativt kort tidsrum – og den bør derfor beskyttes. Der er stadig en grund til at det ikke er palmer der dominerer i Rold Skov, Hareskoven og alle andre, danske skove.
Sygdomme i Palmer
Svampeangreb
Der er en lang række sygdomme, vores palmer kan blive ramt af – nogen kan vi gøre noget ved, andre er der ikke noget at stille op med, og palmen vil dø.
Det er på nogle områder en fordel at bo i Danmark, der findes insekter der går på palmer – men da vi bor i Danmark og vores klima er som det er, så er de insekter ikke almindeligt forekommende hos os, og vi er derfor ikke i farezonen. Til gengæld har vi et klima, med masser af nedbør, der kan give en overrepræsentation af andre problemer.
Palmer er desværre modtagelse for svampeangreb, og disse får ofte palmerne til at rådne. Nogle sygdomsfremkaldende organismer er fuldstændigt specifikke i den forstand at de kun angriber helt bestemte palmer, med en helt bestemt sygdom. Andre organismer afstedkommer forskellige former for sygdomme i palmer, afhængigt af hvilken type palme det er, de angriber.
Et eksempel herpå er Gliocladiium vermoeseni. Denne organisme angriber stammen på Dronninge palmer, men hjerteskuddet og bladknopperne på Canariske daddelpalmer, Phoenix Canariensis.
Det er derfor vigtigt at holde sig for øje hvilken palme man har, når man vil forstå hvilken sygdom den kan være angrebet af.
Palmer er modtagelige for to forskellige typer af rod-råd svampe. Disse kendes som Phytophtora og Armillaria. Symptomer på Phytophtora vil typisk være at de nye blade bliver brune, og dør, petiolerne bliver misfarvede og palmen lugter fælt. Palmer der vokser i dårligt drænet jord, er i ekstrem risiko for at blive angrebet af denne form for svamp. Palmer der er inficeret med Phytophtora kan behandles med Fosetyl Aluminium.
Palmer der er angrebet af Armillaria råd vil have blade, der er hæmmet i vækst, gule eller brune. Man piller forsigtigt hør og bark væk fra den nedre del af stammen, og ser efter om der er hvide svampe under barken. Hvis der ses honning farvede svampe omkring træets base – der hvor stammen går ned i jorden – er det også et dårligt tegn. Der er ingen kendt behandling for denne sygdom, hvorfor der kun er et at gøre, og det er at grave palmen op - sørge for at få alle rødder med – og brænde det hele før smitten spreder sig til andre palmer i haven.
Andre sygdomme – herunder mangel på gødning eller forgiftningstilstande
Nekrose = dødt væv
Bor forgiftning:
Grunden til man bør bruge specialgødninger, hvor næringsstofferne frigives gradvist, er at man ellers risikerer at give for meget af et bestemt næringsstof. Bor forgiftning i palmer manifesterer sig eksempelvis ved at ældre blade på palmen får lyse, nekrotiske spidser. Nekrosen spreder sig gradvist op gennem bladet til det er vissent og dør. For mange mikrogødningsstoffer i palmer, såsom bor, er sjældent hvor der falder meget regn – og vil således kun sjældent ses her i landet.
Kuldeskader:
Kuldeskader i palmer viser sig ved en stor og rimelig ensartet nekrose i bladene. I mere alvorlige tilfælde kan nekrosen ses at også omfatte petioler og sågar palmens stamme. Symptomerne kan minde om de symtomer, en palme også fremviser når den stresses med for meget vand, eller mangel på vand – dvs. Visne blade. Sekundære symptomer på kuldeskade er at hjerteskuddet/bladknopperne rådner.
Overvanding:
Palmer der står i områder hvor der falder ekstremt meget regn, kan risikere at optage for meget vand. Det resulterer ofte i at stammerne flækker, i lange lodrette sprækker. Stammerne vil tit fremstå som vandfyldte og overgroede med alger, lav, mos og andre epifytter.
Plantegifte:
Symptomer på forgiftning med plantegift i palmer varierer typisk afhængigt af hvilken form for plantegift palmen er blevet udsat for. Plantegifte, der skal i kontakt med planten, vil normalt kun påvirke præcis det område af palmen, der har været i kontakt med giften. Systemiske plantegifte der eksempelvis vandes ud omkring palmen, angriber typisk kun helt nye blade, og på grund af den langsomme vækst kan der let gå fra 6 til 8 måneder efter plantegiften er blevet hældt ud, før man kan se effekten af giften. Selvom alle disse produkter i teorien er i stand til at slå palmen ihjel, så vil de typisk kun omfatte et enkelt blad eller to, der vil visne tilbage og dø.
Højt indhold af opløselige næringssalte i jorden:
Et højt indhold af opløselige næringssalte - hvilket typisk ses med hurtigtvirkende, flydende gødninger, giver ofte nekrotiske bladspidser på ældre blade. Nye blade kan typisk vise tegn på jernmangel, eller direkte være visne, på grund af det reducerede rodsystem som denne form for overgødning resulterer i. Når rodsystemets overflade reduceres, så kan der ikke optages tilstrækkeligt med vand og næringsstoffer. Når indholdet i jorden af næringssalte er for højt, vil palmens rødder ofte have nekrotiske spidser, eller sågar mere udbredt nekrose som følge af sekundær rod-råd.
Palmen plantet for dybt:
Palmer der plantes for dybt, viser typisk tegn på at rødderne “kvæles”. Dette skyldes af ilt niveauet omkring rødderne bliver for lavt, hvis palmen plantes for dybt. Bladene bliver Chlorotiske/blege af mangel på jern og magnesium, palmen visner, stammen “krymper”, palmens krone bliver mindre, rodnettet rådner og palmen ender med at dø. Dertil kommer at palmen bliver mere udsat for insektangreb – men dette vil primært være i udlandet.
DIAGNOSE AF MANGELSYGDOMME BASERET PÅ PALME BLADENES UDSEENDE HELE KRONEN OMFATTET:
Blade reduceret i størrelse:
Bladene er ensartet lysegrønne eller gule, palmen mangler Nitrogen (N). Det er typisk de ældste blade, der først udviser symptomerne. Til sidst vil det kun være spyddet, der ikke er omfattet, og resten af bladene kan være blevet næsten hvide
Bladene er blege og nekrotiske, palmen mangler potassium (K). Symptomerne ser forskellige ud fra palme til palme, men omfatter typisk de ældste blade, der plettes med gule pletter der nogen gange virker gennemsigtige når solen står på. Bladene bliver nærmest gul/grøn spættede.
Palmens krone vokser i en skarp vinkel på stammen:
Palmen mangler Bor. Symptomerne ses typisk i de unge blade først, der bliver “stribede” i den forstand, at der kan være vandrette partier henover bladene hvor de fremstår nekrotiske. Man kan se at eksempelvis spidserne af bladene er nekrotiske, så kommer der et relativt friskt område for at blive afbrudt af en vandret, nekrotisk stribe henover viften, og dette kan gentage sig således at der er flere, vandrette nekrotiske striber henover viften med jævne mellemrum. Et typisk symptom er også, at nye bladspyd der kommer ud ad palmen ikke åbner ordentligt op. På et kronisk stadie kan man se, at talrige spyd kommer ud ad palmen, men ikke åbner.
Bladene er ensartet lysegrønne:
Palmen mangler Nitrogen (N) eller Jern (Fe), eller en kombination af begge. Mangel på Nitrogen er beskrevet ovenfor, mangel på Jern vil betyde at de nye blade bliver blege eller lysegrønne, imellem deres bladårer, eller over det hele. Palmer med svær jernmangel bliver blege, og typisk bliver bladspidserne nekrotiske.
DIAGNOSE AF MANGELSYGDOMME BASERET PÅ PALME BLADENES UDSEENDE PRIMÆRT DE GAMLE BLADE OMFATTET:
De gamle blade er chlorotiske:
Palmen mangler Magnesium (Mg). Magnesium mangel i palmer viser sig som brede, chlorotiske (gule) bånd langs bladenes kanter, hvor selve midten af bladet forbliver tydeligt grønt.
Der er talrige mangelsygdomme, flere former for svampeangreb og andre faktorer der kan påvirke vores palmer. Det bliver for omfattende at tage det hele med i denne tekst, men de få ting jeg har taget med, er almindelige problemer og tegn som vi, der har palmer i haven, bør kende og vide hvordan vi forholder os til.
Skrevet af Jan Dam
